Supervision – professionelt og menneskeligt overskud
Vi tilbyder ledere og medarbejdere et fagligt og professionelt løft. Supervision giver dig og dine kollegaer ny inspiration og energi til udfordrende opgaver i arbejdet med mennesker. Samtidig holder vi fast i, at supervisionen skal være afstemt med organisationens mål, strategier og værdier. Det skaber sammenhæng, trivsel og fælles retning i det sociale arbejde.
Supervision udvikler et professionelt og menneskeligt overskud, som kommer brugerne til gode.
Vi har hovedafdeling i København og er også repræsenteret i Jylland og på Fyn.
Vores kunder er ledere og medarbejdere, som arbejder med menneskelig udvikling og velfærd. De er f.eks. socialrådgivere, pædagoger, psykologer eller sundhedsfagligt personale. Supervisionshuset har et hold af landets mest erfarne og veluddannede supervisorer, som er klar til at udvikle professionelt og menneskeligt overskud på din arbejdsplads.
Supervisionshusets vision er:
”Vores ydelser er kendt af omverdenen som relevante, nyskabende og af høj kvalitet. Det kommer til udtryk ved et dynamisk fagmiljø og en ordentlighed, som gør vores kunder trygge. Mod og passion er grundelementerne i Supervisionshusets bæredygtige tilgang, hvor balancen mellem de menneskelige, faglige og økonomiske ressourcer skal være til gavn for vores kunder.”