Supervision til nyuddannede socialrådgivere

Formål

Som nyuddannet i en profession skal man til at omsætte sin uddannelsesmæssige viden i praksis. Samtidig skal man til at gøre sig praktiske erfaringer i det virkelige arbejdsliv. Gradvist bliver man indført i sin faglighed gennem varetagelse af opgaver, drøftelser med kolleger, refleksion over sin egen praksis og gennem supervision.

I Supervisionshuset registrerer vi et behov for at støtte nyuddannede socialrådgivere gennem en særlig tematiseret supervision rettet specielt til dem.

Formålet er at give de nyuddannede socialrådgivere mulighed for at tematisere særlige udfordringer, der møder dem; på kort sigt at bidrage til at føre dem godt ind i deres professionelle praksis – på længere sigt at bidrage til at fastholde dem i deres job og profession. Samlet set for at styrke deltagerne i deres varetagelse og forståelse af kerneopgaven. Forløbet sigter således mod at komme både deltagernes organisation og dem selv til gavn.

Læs mere i vores folder Supervision til nyuddannede socialrådgivere. Klik på linket herunder for at åbne folderen.

Kontakt os for at høre mere om Supervision til nyuddannede socialrådgivere.

Tegning af Christian McIlquham Schmidt.