Bøger og artikler
Aktuelle bøger og artikler om supervision: I Supervisionshuset ønsker vi at bidrage til faglig udvikling og formidling. Det er bl.a. kommet til udtryk i de bøger og artikler, du kan se her. Du kan også dykke videre ned i vores blog eller finde mere inspiration i vores litteraturliste, der er ordnet efter emner.
Ny artikel om supervision
Arne Vestergaard & Jakob Hassing (2023)
Undersøgelse af socialitet med socialitet – Praksisforskning i socioanalytisk gruppesupervision
I: Psyke & Logos, nr. 1, 44. årgang
Gruppesupervision anvendes på mange arbejdspladser som led i den løbende udvikling af kompetencer og trivsel og som led i udviklingen af det faglige og professionelle felt.
Artiklen beskriver en socioanalytisk tilgang til gruppesupervision, som inddrager ubevidste, tavse og oversete – og dermed omfattende – betydninger af det arbejdsfelt, deltagerne i supervisionen agerer inden for. I artiklen præsenteres og undersøges tilgangen – også metodisk – for sit potentiale til at skabe refleksion i og over den kollegiale og faglige socialitet, som i det hele taget muliggør det professionelle arbejde. Og også den samfundsmæssige, organisatoriske og politiske socialitet, som kontekst for arbejdet, kan undersøges gennem socioanalytisk supervision. Derfor titlen ”Undersøgelse af socialitet med socialitet”. Artiklen, hvis teoretiske grundlag er kompleksitetsteoretisk og psykodynamisk, skitserer og opsummerer det metodeudviklingsprojekt, Supervisionshuset udførte gennem ca. to år i samarbejde med cand.psych., ph.d. Arne Vestergaard som ekstern konsulent. Projektet havde karakter af såkaldt kollaborativ praksisforskning, som bl.a. indbefattede, at udviklingen og afprøvningen af tilgangen fandt sted på arbejdspladser, der arbejder med menneskelig udvikling og velfærd, primært inden for det socialfaglige felt.
Psyke & Logos er det eneste dansksprogede videnskabelige tidsskrift for psykologi.
Bøger om supervision
Jakob Hassing (2018)
Supervision – mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling.
I: Kongsgaard, L.T. og Hulvej, M. (red.):
Bedre begrundet praksis – velfærdsudvikling efter evidensbølgen.
Forlaget Samfundslitteratur.
Læs uddrag af kapitlet her: Supervision – mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling, af Jakob Hassing.
Bogen gennemgår kapitel for kapitel en række modeller, greb og metoder, der kan bruges, når fagprofesssionelle skal bedømme og forbedre hinandens arbejde i en lokalt forankret praksis. Redaktører og forfattere beskæftiger sig således med forskellige praktiske tilgange, som kan skabe ”velfærdsudvikling efter evidensbølgen”, men fælles for dem alle er, at det er faglig refleksion, dialog og samarbejde – i det hele taget fagligt funderet praksis – der ses som mere kvalificerende for fagprofessionel udvikling end et evidens-fokus med rod i New Public Management. Supervisionshusets Jakob Hassing har skrevet kapitlet om supervision.
Jakob Hassing (2016) (red.)
Supervision i et organisatorisk perspektiv.
Dansk Psykologisk Forlag.
Læs uddrag af kapitlet Supervisionsgruppens liv og arbejde af Jakob Hassing.
Bogen viser forskellige udsnit og aspekter ved en reflekteret supervisionspraksis, der bl.a. henter elementer fra beslægtede områder som proceskonsultation og gruppe- og organisationsudvikling. Supervision handler både om at handle metodebevidst og at tænke konteksten med! En antologi skrevet bl. a. af Susanne Ploug Sørensen, Vibe Strøier, Pia Laursen, Lone Willer Holm og Elvi Weinreich samt Jakob Hassing fra Supervisionshuset.
Kan bl.a. købes her hos forlaget.
Jakob Hassing (2008) (red.)
Perspektiver på supervision – en erhvervspsykologisk antologi.
Dansk Psykologisk Forlag.
Bogen er en antologi om supervision. Udgangspunktet er, at supervision har vundet udbredelse i en række andre sammenhænge end i traditionelle psykoterapeutiske kontekster. Antologien samler nogle teoretiske, metodiske og praktiske perspektiver på supervision: De systemiske, narrative og eksistentielle tilgange præsenteres, og en række perspektiver på læring, kompetenceudvikling, organisatorisk kompleksitet og evaluering af supervision udfoldes og diskuteres.
Kan bl.a. købes her hos forlaget.
Artikler om supervision
Jakob Hassing (2020)
LØFT – læring som ”ringe i vandet”.
I: Erhvervspsykologi, vol. 18, nr. 3.
Jakob Hassing (2020)
Når borgerens mål er omdrejningspunktet, må de professionelle lære på tværs af systemer.
I: Tidsskriftet Social Udvikling, 2.
Jakob Hassing (2015)
Kollegial læring – og opmærksomheden på, hvad der skaber læring.
I: Kognition & Pædagogik,98, 42-53.
Jakob Hassing (2013)
Bag om et psykologisk felt.
I: Psykolog Nyt, nr. 14.
Organisationspsykologi: Professionsbaseret viden handler også om selve det spørgsmål, hvorfor noget er vigtigt at vide.
Jakob Hassing (2011)
At være og at blive sig selv – den unikke eksistens og de eksistentielle møder.
I: Erhvervspsykologi, vol. 9, nr. 2
Nogle eksistentielle-fænomenologiske perspektiver på erhvervspsykologiens praksisfelt.
Jakob Hassing (2009)
Kollegial supervision.
I: KvaN. Tidsskrift for læreruddannelse og skole, vol. 83
Om unikke problemer og unikke individer – og om, hvordan kolleger muligvis kan skabe frugtbare forskelle for hinanden – og tage ved lære…
Jakob Hassing & Trille Lykke (2007)
Kollegafællesskabets velsignelser og forbandelser i supervision.
I: Erhvervspsykologi, vol. 5, nr. 5