Litteratur om supervision

Jakob Hassing Pedersen (red.):
Supervision i et organisatorisk perspektiv
Dansk Psykologisk Forlag
Udgivet i juli 2016. Bogen viser forskellige udsnit og aspekter ved en reflekteret supervisionspraksis, der bl.a. henter elementer fra beslægtede områder som proceskonsultation og gruppe- og organisationsudvikling. Supervision handler både om at handle metodebevidst og at tænke konteksten med! En antologi skrevet bl. a. af Susanne Ploug Sørensen, Vibe Strøier, Pia Laursen, Lone Willer Holm og Elvi Weinreich samt Jakob Hassing fra Supervisionshuset.

Jakob Hassing Pedersen (red.):
Perspektiver på supervision
Dansk Psykologisk Forlag
Bogen er en antologi om supervision. Udgangspunktet er, at supervision har vundet udbredelse i en række andre sammenhænge end i traditionelle psykoterapeutiske kontekster. Antologien samler nogle teoretiske, metodiske og praktiske perspektiver på supervision: De systemiske, narrative og eksistentielle tilgange præsenteres, og en række perspektiver på læring, kompetenceudvikling, organisatorisk kompleksitet og evaluering af supervision udfoldes og diskuteres.

Emmy van Deurzen & Sarah Young (red.):
Eksistentielle perspektiver på supervision
Hans Reitzels Forlag
En dansk udgave af en engelsk bog, som er karakteriseret ved den særlige britiske, meget filosofiske udgave af den eksistentielle psykologi. Bogen indeholder en række spændende perspektiveringer af, hvad det vil sige at arbejde med supervision som eksistentielt orienteret psykolog eller supervisor. Også for de praktikere, der ikke vil kalde deres supervision for eksistentielt orienteret, vil der givetvis være spændende vinkler at finde på det, der kan udspille sig i supervision.

Benedicte Schilling:
Systemisk supervisionsmetodik
Dansk Psykologisk Forlag
Benedicte Schilling har gennem mange år været toneangivende inden for dansk psykologi, når det handler om supervision. I midten af 1990’erne udgav hun et to-binds værk om systemisk supervision, der også redegjorde for den systemiske supervisions historie. I denne nyere udgave er den systemiske supervisionsmetode meget udførligt beskrevet.

Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole Rosenberg (red.):
Tværfaglig supervision
Hans Reitzels Forlag
Bogen indeholder en række kapitler om supervision for tværfaglige grupper inden for det sociale eller sundhedsfaglige område og præsenterer fire faglige supervisionsmodeller: en almen, en psykodynamisk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativ. Desuden er der kapitler om supervision, der vedrører specifikke problemstillinger, bl.a. psykotiske patienter, personlighedsforstyrrede patienter og patienter fra andre kulturer. Spørgsmål om teoretisk grundlag, rammer, emner for supervision og brug af gruppen behandles.

Helle Alrø & Marianne Kristiansen:
Supervision som dialogisk læreproces
Aalborg Universitetsforlag
Bogen fokuserer på kommunikation i supervision – supervision forstået som samtale og dialog. Forfatterne beskriver den komplekse kommunikation i supervisionen og sætter bl.a. fokus på supervisors dialogiske kompetencer og de positioner, der opstår i supervisionsrummet. I bogen er der bl.a. beskrivelser af, hvad der menes med undersøgende samtaler og hvordan der kan arbejdes med komplekse følelser i supervisionen.

Anne Juutilainen:
Supervision i sundhedsprofessioner
Gyldendal Akademisk
I bogen anskues supervision som et udviklingsredskab for professionelle på det sundhedsfaglige felt med omsorgs- og behandlingsopgaver for patienter og klienter. Bogen beskriver eksempler, der er teoretisk underbygget, og lægger op til, at der kan være flere indgange til den gode supervision. Den indeholder bl.a. kapitler om kollegial supervision, narrativ bevidning, kognitiv supervision, kreative redskaber og supervisor som konfliktløser.

Susanne Bang:
Rørt, ramt og rystet
Hans Reitzels Forlag
Bogen er en nyklassiker på sit felt og beskæftiger sig indgående med, hvad det kan betyde for professionelle at være i nær kontakt med andre menneskers lidelser og vanskeligheder. Bogens særlige perspektiv er, hvordan behandleren selv kan blive følelsesmæssigt påvirket af andres problemer, men den skitserer også, hvordan arbejdet med andre mennesker kan medføre muligheder for personlig udvikling for den professionelle.

David Campbell & Baryy Mason (red.):
Perspectives on Supervision
Karnac Books
Bogen er blevet til på baggrund af en konference i London arrangeret af Tavistock Institute of Family Therapy og The Tavistock Clinic. Den samler en række bidrag fra praktikere inden for feltet, som videreudvikler en række perspektiver på systemisk supervision især inden for familiebehandling og præsenterer bl.a. nogle bud på uddannelse og træning af supervisorer og på en systemisk forståelse af supervision som en proces.

Tom Andersen:
Reflekterende processer
Dansk Psykologisk Forlag
Bogen handler egentlig ikke om supervision, men den norske psykiater Tom Andersen udfolder sine tanker om ”det reflekterende team” som en del af systemisk behandlingsmetode, der siden slutningen af 1980’erne har gjort sig markant gældende også inden for supervision. Bogen er en klassiker inden for systemisk tænkning og metode og er med sin konstruktivisme, relationelle tænkning og opmærksomhed på sprogets anvendelse inspireret af bl.a. Wittgenstein, Bateson, Maturana og Gergen.

Hanne Hostrup:
Supervision på gestaltterapeutisk grundlag
Hans Reitzels Forlag
Bogen handler om supervision til psykoterapeuter, som modtager supervision af deres arbejde, eller som uddanner sig til eller arbejder som supervisorer. Hanne Hostrup skitserer en række generelle forhold, der gælder for supervision, bl.a. om gruppesupervision og uddannelsessupervision, men beskæftiger sig især med en gestaltterapeutisk tilgang, som hun præsenterer og diskuterer. Hun argumenterer for, at supervision for psykoterapeuter må tage udgangspunkt i den terapeutiske referenceramme, som psykoterapien arbejder inden for.

Andre gode bøger om opdelt efter emner

8 gode om Profession, refleksion og læring

Leif Tøfting Kongsgaard og Morten Hulvej Rod (red.):
Bedre begrundet praksis
Samfundslitteratur
Bogen, som udkom i 2018, gennemgår kapitel for kapitel en række modeller, greb og metoder, der kan bruges, når fagprofesssionelle skal bedømme og forbedre hinandens arbejde i en lokalt forankret praksis. Redaktører og forfattere beskæftiger sig således med forskellige praktiske tilgange, som kan skabe ”velfærdsudvikling efter evidensbølgen”, men fælles for dem alle er, at det er faglig refleksion, dialog og samarbejde – i det hele taget fagligt funderet praksis – der ses som mere kvalificerende for fagprofessionel udvikling end et evidens-fokus med rod i New Public Management. Supervisionshusets Jakob Hassing har skrevet kapitlet om supervision.

Donald Schön:
Den refleksive praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder
Forlaget Klim
Schön’s bog er en klassiker på området og har sat sig dybe spor inden for kognition, læring samt professions- og organisationsudvikling. Schön udfolder en action learning-forståelse: Den professionelle praktiker udvikler nye ”teoretiske” modeller og forståelser i kraft af at være ”i dialog” med den situation, som opgaven eller problemet frembringer – og forandrer derved både opgaven og sin tilgang til den. Schön føjer sig således fornemt ind i den amerikanske pragmatiske tradition fra William James, John Dewey, George Herbert Mead, Kurt Lewin m.fl.

David A. Kolb:
Experiential learning: Experience as the source of learning and development
Prentice Hall
Kolb’s læringscirkel er, ligesom Schön’s refleksive praksis, inspireret af John Dewey, Kurt Lewin og Jean Piaget, som alle har beskæftiget sig med erfaringens betydning for læring. Læringen udtrykker for Kolb enheden af erfaring/handling på den ene side og tænkning/begrebsliggørelse på den anden side. Læringscirklen er faseinddelt: Når man lærer, gennemgår man faserne erfaring, eftertænksomhed, begrebsdannelse og eksperimenteren. Ved at forblive i cirklen er det tydeligt, at faserne griber ind i hinanden – og der skabes mulighed for, at læringen yderligere raffineres og nuanceres.

Knud Illeris:
Læring 
Roskilde Universitets Forlag
Knud Illeris gennemgår alt, hvad der er værd at vide om læring! Baseret på årtiers forskning redegør han for læringens mange aspekter. Bl.a. skitserer han forløb og modeller for læring, ligesom han redegør for erfaringers betydning for det enkelte menneske i relation til at lære nyt – og for kontekstens betydning, altså den sammenhæng, hvor læringen finder sted. Han har i øvrigt senere skrevet en bog, Kompetence, hvor læringens praktiske konsekvenser og betydning: At handle på kompetent vis, skitseres grundigt.

Mads Hermansen:
Læringens univers
Forlaget Klim
Mads Hermansen er ude i noget af det samme ærinde som Knud Illeris. Bogen præsenterer en lang række psykologiske og pædagogiske læringsteorier. Hermansen går ind i teorierne, men reflekterer også over dem. Hvad indebærer de? Hvad er de udtryk for? Og hvorfor er visse læringsteorier mere relevante i nogle kontekster end i andre? Hermansen ser således også på, hvilke behov og interesser, læringsteorierne afspejler.

Pär Nygren:
Handlekompetence og ideologi
Dansk Psykologisk Forlag
Hvordan ”bliver vi til” som professionelle mennesker med relevante handlekompetencer? Og hvilken rolle spiller værdier og ideologier for de professionelle kompetencer? Pär Nygrens fokus er professionsudvikling – læring, udvikling og socialisering – i et såkaldt sociokulturelt perspektiv. Dermed sigter han til, at det langt fra er tilfældigt, hvordan professionsudvikling sker – hvad vi vurderer som relevant faglig viden, eller hvorfor vi udvikler et givent handleberedskab. Professionelle tilhører et kulturelle og samfundsmæssige fællesskaber med normer og værdier.

Margaretha Järvinen & Nanna Mik-Meyer (red.):
At skabe en professionel. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten
Hans Reitzels Forlag
Bogen er en antologi og en efterfølger til “At skabe en klient”, hvor fokus er på klientgørelse af borgeren. I “At skabe en professionel” vises det, hvordan visse fælles vilkår på tværs af socialfaglige områder kan siges at ”at skabe en professionel” på en ganske særlig måde i dag. Hvilke rammer og idealer sætter velfærdsstaten for de professionelles arbejde, og hvordan påvirker disse arbejdet med borgerne – og de professionelles selvforståelse? Det er nogle af de spørgsmål, forfatterne har sat sig for at finde svar på.

Leif Tøfting Kongsgaard:
Multiteoretisk praksis i socialt arbejde
Samfundslitteratur
Med multiteoretisk forstås muligheden af at kunne skifte perspektiv på en problemstilling eller et tema, at bruge og kombinere teorier når behovet viser sig, og dermed at kunne skabe (ny) mening i tilgangen til og forståelsen af de problemstillinger, man møder i sin praksis. Sociale problemer indeholder typisk en stor grad af kompleksitet, hvilket betyder, at der sjældent er en facitliste. Når man arbejder multiteoretisk, bliver teorier ikke opfattet som landkort over virkeligheden, men som redskaber, der på forskellig vis – og i forskellige sammenhænge – kan være problemløsende i forhold til virkelige problemer. Forfatteren er udviklingschef i Væksthuset.

5 gode om Proceskonsultation og organisationsudvikling

Gro Johnsrud Langslet:
LØFT i organisationer
Dansk Psykologisk Forlag
Organisationer kan gøre som kirurgen: Der må stilles en diagnose og ondet skal fjernes. Men der er et alternativ: Den norske organisationspsykolog Gro Johnsrud Langslet foreslår, at frem for at kortlægge problemerne, hvilket somme tider kan få dem til at vokse på uhensigtsmæssig vis, sætter man fokus på, hvad der allerede virker i organisationen. Den løsningsfokuserede metode kan således danne afsæt for mere frugtbare og konstruktive dialoger i organisationer.

Edgar Schein:
Process Consultation Vol. 1 & 2
En af organisationspsykologiens fædre, amerikaneren Schein, beskriver, hvordan selve samarbejdet mellem konsulent og organisation er afgørende for udfaldet af konsulentopgaven. En vigtig pointe er, at konsulenten skal fremme organisationens egen kapacitet til at udvikle sig. Når rolle- og ansvarsfordeling er tydelig mellem konsulent og organisation, og problemet er identificeret korrekt, øger det sandsynligheden for en effektiv og konstruktiv proces.

Vibe Strøier:
Konsulentens grønspættebog
Dansk Psykologisk Forlag
Vibe Strøier gennemgår teoretisk og metodisk de sidste 2-3 årtiers mest indflydelsesrige strømninger i dansk organisationspsykologi – og skitserer meget overbevisende, hvad hver tilgang betyder for proceskonsulentens praksis. Med hackeren, dirigenten, genealogen og coachen som metaforer for proceskonsulenten udfolder hun grundigt, hvad hhv. konstruktivisme/systemteori, socialkonstruktionisme, poststrukturalisme og eksistentiel fænomenologi lægger op til i proceskonsulentens konkrete arbejde.

Steen Visholm:
Psykodynamisk organisationspsykologi 1 & 2
Hans Reitzels Forlag
Bøgerne indeholder en række bidrag, der vedrører nyere psykodynamiske opfattelser af gruppe- og organisationspsykologi. Med Bion og Tavistock-traditionen stadig solidt pakket i rygsækken sætter forfatterne perspektiver på det moderne arbejdsliv og knytter bl.a. an til begreber som magt og diskurser. En klog bog om de fænomener, vi der udgør et grundvilkår for de fleste af os i et socialt og organisatorisk flydende og grænseløst arbejdsliv.

Anders Risling:
Konsult i organisation
Natur och Kultur
Risling har i årtier været en toneangivende skandinavisk organisationspsykolog. Hovedværket er måske dette, hvor han beskæftiger sig med interventioner i det moderne adhocrati, for at udvikle deltagernes organisatoriske kompetence. Risling kommer bl.a. omkring læringsteorier, kommunikation og gruppeudvikling og gør sig undervejs betragtninger om organisationskonsulentens selvforståelse og tilgang til opgaverne.

5 gode om Organisationsforståelse

David Campbell:
The socially constructed Organization
Karnac Books
En systemisk og socialkonstruktionistisk forståelse af organisationer. Den socialt konstruerede organisation består af forhandlede processer frem for af organisationsdiagrammer, struktur og hierarkier. Det systemiske i tilgangen betyder, at Campbell i sin forståelse overskrider både den formelle og den uformelle organisation – og peger dermed på, at en organisation er noget andet og mere end det, der umiddelbart kan beskrives og iagttages. Relationer, cirkularitet og synergi er i spil som præmisser for vedligeholdelse og forandring af organisationen.

Karl E. Weick:
Making Sense of the Organization
Blackwell
Den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick er optaget af, hvordan der skabes mening i organisationer: Sense-Making. At skabe mening sker på flere måder, hvilket Weick argumenterer meget grundigt for. Et særligt begreb er enactment, som udtrykker relationen mellem den enkelte og organisationen: Det, som en person gør i forhold til omgivelserne, virker tilbage på personen; at skabe mening består i at udvælge, fortolke og skabe en del af omverdenen – og i denne proces skaber personen samtidig en forståelse af sig selv.

Ralph Stacey:
Strategic Management and Organisational Dynamics. The Challenge of Complexity
FT Prentice Hall
Ralph Stacey er blevet kendt for sin teori om kompleksitet i det organisatoriske liv. Frem for at leve i illusionen om organisationen som en konstant størrelse må vi se organisation som processer, hvor intentioner konstant mødes og frembringer en ”emergerende kompleksitet”, ingen har fuld kontrol over. Organisationer består således af både de officielle og målrationelle handlinger – og de uofficielle og uforudsigelige handlinger. Organisationer udvikler sig konstant – og ikke kun ved planlagte forandringer – hvilket vi er nødt til at erkende, siger Stacey, hvis vi skal komme til en mere omfattende forståelse af det organisatoriske liv.

Chris Argyris:
On Organizational Learning
Blackwell Business
Chris Argyris var gennem flere årtier en af de mest fremtrædende humanistiske organisationsforskere – humanistisk i betydningen at skabe integration, balance og sammenhæng mellem menneskers og organisationers behov. Hans bøger, skrevet alene eller i samarbejde med andre forskere, beskæftiger sig særligt med organisatorisk læring og praksisforskning (action science). Vi udvikler alle ”handlingsteorier” i vores organisation – spørgsmålet er, hvordan vi i samarbejde kan skabe mere fyldestgørende forståelser og muligheder for fælles læring og dermed et både forbedret og mere effektivt organisatorisk liv.

Leon Lerborg:
Styringsparadigmer i den offentlige sektor
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Leon Lerborg analyserer de underliggende antagelser bag en række udbredte styringsparadigmer i den offentlige sektor – og deres praktiske betydning for organisering og ledelse. Han skitserer deres fordele og ulemper, lader paradigmerne ”tale” med hinanden og ser på, hvordan de kan kombineres. Lerborg inddrager både ”hårde” og ”bløde” styringsparadigmer: Det professionelle, det bureaukratiske, det relationelle og det humanistiske paradigme samt New Public Management i både markeds- og kontraktudgaven.

5 gode om Ledelse

Gervase R. Bushe:
Klart ledarskap. Utveckling av samarbete och partnerskab
Ekerlids Förlag
Klart lederskab er en tilgang, der har fokus på lederens kommunikation og skabelse af gode relationer. Klart lederskab giver lederen nye forudsætninger for øget effektivitet som leder – og for et forbedret samarbejde og øget engagement i organisationen. Let formidlet anviser forfatteren en række redskaber, der kan muliggøre udviklingen af klart lederskab for den enkelte leder.

Poula Helth (red.):
Lederskabelse – det personlige lederskab
Samfundslitteratur
Det personlige lederskab er rykket i fokus som en integreret del af ledelse. Ledelse er andet og mere end rolle, struktur og organisering – det er også lederen som person. Med både teori og praktiske eksempler viser antologien, hvordan lederen skaber god ledelse ved at iagttage, reflektere og handle i den givne kontekst.

Ole Thyssen:
Værdiledelse. Om organisationer og etik
Gyldendal
Filosoffen Ole Thyssen er en af de forskere ved Copenhagen Business School, som gennem en årrække har beskæftiget sig med de filosofiske aspekter ved organisationer. Thyssen argumenterer for, hvordan en etisk forholden sig afspejler en øget sensibilitet om de mange måder, hvorpå mennesker kan gavnes og skades. Ledelse handler ikke kun om økonomi og drift. Således rykker værdier ind som noget væsentligt. Hvad er en værdi? En værdi markerer en ”blind plet”, angiver forfatteren. Vi ser ”med” værdien og ser altså ikke værdien selv! Bogen stimulerer således til refleksion om, hvad ledelse og organisering indebærer.

Thorkil Molly Søholm m.fl. (red.):
Systemisk ledelse – teori og praksis
Samfundslitteratur
Der findes flere bøger om systemisk ledelse. Denne er en antologi, der beskæftiger sig med en række aspekter ved ledelse, som ses inden for det systemiske perspektiv. Den tager livtag med områder, som det systemiske felt ikke har arbejdet meget med, fx teams, evaluering og ledelse af læreprocesser. Det systemiske dækker her over en bred vifte af betegnelser, bl.a. de systemteoretiske, anerkendende og narrative tilgange samt Luhmanns sociologiske systemteori.

Steen Visholm:
Forfremmede søskende – om åben og skjult familiedynamik i organisationer
Hans Reitzels Forlag
Psykodynamisk forståelse af ledelse og organisation, som afspejler den opfattelse, at den familiedynamik, vi har med os fra vores opvækst har indflydelse på vores adfærd i den organisation, vi aktuelt indgår i. Med nyere psykoanalytisk litteratur om søskenderelationer er den psykodynamiske familieforståelse blevet mere præcis og nuanceret, og Visholm inviterer forståelsen ind i organisationspsykologien og ser på bl.a. forandringsledelse, topledere og mellemledere, selvstyrende grupper og fusioner.

5 gode om Mentalisering og ’low arousal’

Janne Østergaard Hagelquist:
Mentaliseringsguiden
Hans Reitzels Forlag
Mentaliseringsguiden er en praksisorienteret og visuel bog, som retter sig mod pædagogisk og terapeutisk arbejde med omsorgssvigtede børn og unge og de personer, som drager omsorg for dem. Der er et righoldigt udvalg af modeller, redskaber og øvelser, som har til formål at fastholde og fremme mentaliseringsevnen, så der kan udvikles givende og konstruktive relationer. Bogen beskriver også mentaliseringssvigt og hvad der kan gøres for at modvirke dem.

Christina Fogtmann:
Forståelsens psykologi. Mentalisering i teori og praksis
Samfundslitteratur
Christina Fogtmann skitserer forbilledligt klart, hvad mentalisering betyder for vores evne til at forstå de mentale tilstande, der ligger bag det, vi selv og andre mennesker siger og gør – evnen til at forstå andres og eget sind. Bogen giver en indføring i den teori, mentaliseringsbegrebet baserer sig på inden for bl.a. udviklingspsykologi, neurobiologi og relationel psykologi. Mentalisering er et basalt element i al menneskelig interaktion og har dermed stor betydning for, hvordan vi etablerer, udvikler og vedligeholder relationer.

Heino Rasmussen og Janne Østergaard Hagelquist (red.):
Mentalisering i organisationen
Hans Reitzels Forlag
Bogen sætter fokus på mentalisering i organisationer, der har fokus på socialt arbejde, ikke mindst hvordan mentalisering kan integreres i organisationer og dermed skabe optimale rammer om kultur, struktur og ledelse. Mentalisering kobles her til ledelse, i grupper og team, og læseren får inspiration til, hvordan den mentaliserende organisation kan designes. Bogen, som indeholder en række praktiske cases, belyser således en række forskellige aspekter ved mentalisering i organisationer.

Susan Hart og Henrik Hvilshøj (red).:
Ledelse mellem hjerne og hjerte. Om mentalisering og neuroaffektivt lederskab
Hans Reitzels Forlag
Redaktørerne har samlet en række danske og udenlandske bidrag til, hvordan organisationer kan ledes og fungere bedre gennem især mentalisering, empati og neuroaffektivt lederskab. Bogen kobler livet i organisationer med pointer fra neuroaffektiv udviklingspsykologi og viser, hvordan de teoretiske indsigter kan omsættes i praksis i den hverdag, lederen og organisationen møder, hvor organisationens krav og lederens mentaliserende lederskab skal balanceres konstruktivt og udviklende.

Bo Hejlskov Elvén og Anna Sjölund:
Håndtere – evaluere – forandre. Med low arousal og afstemt pædagogik
Dansk Psykologisk Forlag
Bo Hejlskov Elvén er forfatter til en række bøger om low arousal, som er en pædagogik, der sigter mod at tilpasse sig så meget som muligt til personens behov, så egenkontrol og oplevelse af at lykkes bliver fremmet. Denne bog henvender sig til pædagoger og andre fagpersoner, som arbejder med mennesker, der af forskellige årsager har brug for en pædagogik, som er følelsesmæssigt og kommunikativt afstemt, fx på bosteder, i specialskoler og i daginstitutioner. Bogen skitserer low-arousal-principperne og den personcentrerede tilgang og er vellykket ved at være konkret og praksisnær.

4 gode om Innovation

Mads Bendixen & Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.):
Innovationspsykologi
Dansk Psykologisk Forlag
Bogen er en antologi og samler en række bud på, hvordan ledere og medarbejdere kan tænke og handle innovativt og dermed skabe nye vilkår og muligheder for sig selv og hinanden. Hvordan kan man anvende og udvikle de gode ideer, der skaber organisatorisk fornyelse? Og hvordan udvikles en egentlig innovationskompetence? Bogen tilbyder nogle spændende perspektiver både på det individuelle og det sociale niveau.

Otto Scharmer:
Teori U – lederskab der åbner fremtiden
Forlaget Ankerhus
Hvad skal der til for at skabe fornyelse? Og hvad kendetegner selve fornyelsesprocessen? Hvordan bliver vi klogere af at blive ledt af en fremtid, vi endnu ikke kender? Otto Scharmer mener, at med åbent sind, åbent hjerte og åben vilje er vi i stand til at etablere en særlig tilstand – ”Presencing” – hvorfra vi møder den ankommende fremtid. Det er i bevægelsen mod bunden af U’et, at vi skaber autenticitet og meningsfuldhed for os selv og hinanden, hvilket muliggør erfaringen af hidtil ukendte samarbejdskvaliteter – på vejen mod innovation.

Edward De Bono:
Six Thinking Hats
Little Brown & Co.
De Bono’s tænkehatte er en metode, der er velegnet i forbindelse med kreativitet, innovation og beslutninger. Den maltesisk fødte læge, psykolog og opfinder De Bono har inddelt den menneskelige tænkning, så perspektiverne faktuel viden, følelser, skepsis/forsigtighed, positiv tænkning, kreativitet og overblik/proces adskilles og behandles i sekvenser hver for sig. Derved skabes der plads for nye ideer og et solidt grundlag at træffe valg og beslutninger på for de deltagere, der anvender metoden. De Bono har senere videreudviklet metoden, bl.a. med introduktionen af såkaldte handlesko.

Harrison Owen:
Open Space Technology
Berrett-Koehler
Open Space er en storgruppemetode, der udnytter kvaliteterne af de uformelle sider ved, at mennesker mødes. Harrison Owen fandt ud af, at det vigtige, der skete på konferencer, oftest fandt sted i pauserne! Metoden blev udviklet i sammenhæng med en række konferencer om organisatorisk transformation. I stedet for paneldiskussioner og foredrag blev alle deltagere efterhånden gjort aktive på en helt anden måde. Metoden indebærer ”fire principper og en lov”, som i praksis har stor betydning. Open Space indbefatter en høj grad af selvorganisering blandt deltagerne, både i henseende til, hvad der skal arbejdes med, og hvordan der skal arbejdes med det.

4 gode om Stress og psykisk arbejdsmiljø

Marianne Boje Andersen:
Stresshåndtering på arbejdspladsen
Frydenlund
At arbejde med forebyggelse af stress består – som løget – af flere lag. Kraften i forebyggelsen findes i løgets to inderste lag, anfører forfatteren: Nemlig i en trivselsskabende ledelse og et godt psykisk arbejdsmiljø. Det gælder i nok så høj grad om at forebygge stress i længden, så der skabes gode muligheder for trivsel.

Ole H. Sørensen m.fl. (red.):
Arbejdets kerne
Frydenlund
Igennem tre år har 16 danske arbejdslivsforskere fulgt en række danske virksomheders og institutioners arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Formålet har været at finde ud af, hvad der gør, at der nogle steder skabes et godt psykisk arbejdsmiljø, mens man andre steder er mindre heldige. En vigtig pointe er, at det er vigtigt, at der er gode muligheder for at udføre kerneopgaven i arbejdet, og at medarbejderne nyder faglig respekt og anerkendelse.

Nadja U. Prætorius:
Stress – det moderne traume
Dansk Psykologisk Forlag
Psykologen Nadja U. Prætorius skitserer kritisk, hvad det moderne arbejdslivs vilkår kan betyde for udvikling af stress. Med udgangspunkt i kliniske eksempler hævder hun, at stress skaber de samme symptomer som overgreb eller lignende traumatiske hændelser. En tankevækkende og provokerende bog, hvis budskab er, at stress aldrig må ses som et individuelt anliggende (selv om det er den enkelte, der søger behandling) – men som et socialt og samfundsmæssigt anliggende.

Richard Lazarus & Susan Folkman:
Stress, Appraisal and Coping
Springer
Et af stressforskningens hovedværker. Lazarus blev kendt for sin coping-teori, som handler om, hvordan den enkelte håndterer og tackler stress. Teorien skitserer, at det ikke er en begivenhed eller miljøet alene, der frembringer stress, men at udviklingen af stress hænger sammen med, hvordan personen vurderer og fortolker situationens betydning – og de muligheder, den pågældende selv mener at have for at påvirke situationen på positivt.

5 gode om Samtaler

Harlene Anderson:
Samtale, sprog og terapi
Hans Reitzels Forlag
Harlene Anderson har gennem årtier sat sit præg på udviklingen af socialkonstruktionistisk samtalepraksis. I dette værk udfolder hun sin opfattelse af, hvad den professionelle samtalepartner kan gøre for at skabe fremdrift, kreativitet og positive åbninger i dialogen. Det handler for hende om at holde dialogen levende. Fastlåste og fastlåsende forståelser bør undgås. Bogen har et erklæret postmoderne perspektiv: ”Sandhederne” er lokale og skabes gennem samtalen.

Karl Tomm:
Interviewet som intervention
Tidsskriftet Forum
Den canadiske psykiater Karl Tomm udviklede i 1980’erne bl.a. under indtryk af, hvordan den berømte Milano-skole arbejdede, en række systemiske spørgsmålstyper. Han redegør for dem i nogle artikler, udgivet på dansk i tidsskriftet Forum fra 1992. De er senere blevet videreudviklet af andre, men centralt står stadig Tomm’s egen formidling af bl.a. de cirkulære og refleksive spørgsmålstyper.

Reinhard Stelter:
Tredje generations coaching
Dansk Psykologisk Forlag
Reinhard Stelter, der er professor i coaching, er fortaler for en samtalepraksis, der er narrativt-samskabende funderet. Han plæderer for, at samtalepartnerne er eksperter i hver sit domæne og ved samtalens udgangspunkt er ikke-vidende. Det er igennem samtalens proces og forløb, at der samskabes en virkelighed kendetegnet ved fælles refleksion over forståelser, handlemuligheder og betydningen af erfaringer.

Peter De Jong & Insoo Kim Berg:
Løsningsfokuserede samtaler
Hans Reitzels Forlag
En god, detaljeret og praktisk orienteret grundbog om at føre professionelle samtaler på løsningsfokuseret grundlag. Insoo Kim Berg grundlagde sammen med kollegaen og ægtefællen Steve De Shazer den løsningsfokuserede korttidsterapi. Her redegør hun sammen med Peter De Jong for principperne og teknikken bag den løsningsfokuserede samtale. Man kan godt tale om problemer uden at fokusere på dem, anfører de. I den professionelle samtale gælder det om at få ressourcer, muligheder og løsninger tydeligt frem som omdrejningspunkt og fokus.

Ole Fogh Kirkeby m.fl.:
Protreptik – filosofisk coaching i ledelse
Samfundslitteratur
Protreptik betyder at vende et menneske mod sig selv. Ole Fogh Kirkeby har med afsæt i græsk filosofi videreudviklet begrebet, som sigter mod en refleksivt orienteret samtalepraksis. Det er refleksionerne bag handlingerne, der er interessante at udforske – og det er gennem den måde, den enkelte forvalter og udtrykker sine værdier på, at det menneskeligt enestående viser sig. Ordene er altid klogere end begreberne! At skabe en fælles undersøgelse af det unikke er det væsentlige for protreptikken. Denne tilgang til samtaler minder i øvrigt om den narrative tænkning og metode.

4 gode om Systemisk tænkning

Gregory Bateson:
Mentale systemers økologi
Akademisk Forlag
Den danske udgave af Bateson’s berømte Steps to an Ecology of Mind. Bogen er et nøgleværk og et stykke pionerarbejde inden for den systemiske tænkning. Bateson’s projekt er at indkredse, hvad ”Mind” er (som på dansk efter temperament kan oversættes til ånd, sind eller sjæl). Bateson udviklede bl.a. teorien om dobbeltbinding i kommunikation, fremhævede kontekst-begrebet som afgørende for menneskelig forståelse og inddelte læring og kommunikation i niveauer, hvilket har haft vidtrækkende indflydelse på senere systemisk tænkning og praksis. Bogen er kort sagt det væsentligste teoretiske grundlag for senere systemiske bidrag, der vedrører erkendelse og forandring.

Bent Ølgaard:
Kommunikation og økomentale systemer ifølge Gregory Bateson
Akademisk Forlag
Den bedste danske indføring i Bateson’s begrebsverden. Bogen er en grundigt formidlet introduktion til den engelsk-amerikanske antropolog og tænkers fokus på de ”økomentale systemer”, som er et hovedbegreb, der afspejler Bateson’s interesse i den udveksling af kommunikation, information og budskaber, der sker mellem organismerne og omverdenen. En teoretisk bog ligesom Bateson’s egen, der dog har stor praktisk betydning for en række praksisfelter, bl.a. psykosocial behandling, uddannelse og formidling samt supervision!

Humberto R. Maturana & Francisco J. Varela:
Kundskabens træ. Den menneskelige erkendelses biologiske rødder
Forlaget Ask
De chilenske biologers værk om den menneskelige erkendelse tager afsæt i deres fag, biologien, men rækker langt videre til filosofien, systemteorien og psykologien. Mest bemærkelsesværdigt er deres begreb om autopoiese – eller selvreference – der udtrykker, at en organisme har en organisatorisk lukkethed i forhold til omverdenen, men kan lade sig ”forstyrre” (ikke styre!) i strukturelle koblinger til noget, der er uden for organismen selv. ”At vide hvordan vi ved” er Maturana og Varela’s projekt – som har haft stor betydning for kognitionsvidenskab og konstruktivisme.

Paul Watzlawick m.fl.:
Pragmatics of Human Communication
W.W. Norton
Bogen er en hjørnesten for udviklingen af systemisk tænkning. Watzlawick var fra 1960’erne med i det frugtbare systemiske miljø ved Mental Research Institute i Palo Alto i Californien omkring Bateson og var med bl.a. denne bog toneangivende på et tidspunkt, da især begreberne system og kommunikation havde stor betydning. Bogen gjorde ham berømt for udsagnet om, at man ikke kan ikke-kommunikere. Han udfolder væsentlige tanker om sammenhængen mellem kommunikationens indhold og relation og har dermed fokus på den såkaldte metakommunikation – kommunikation om kommunikationen – som i høj grad også optog Bateson.

5 gode om Socialkonstruktionisme

Kenneth Gergen:
Virkelighed og relationer
Dansk Psykologisk Forlag
Kenneth Gergen er formentlig den mest fremtrædende socialkonstruktionistiske socialpsykolog overhovedet. Gennem en kritik af den eksisterende socialpsykologi argumenterer han her i sit hovedværk for den påstand, at vores virkelighed er socialt frembragt. Ved at vise, hvordan vi konstant konstruerer en fælles virkelighed for og med hinanden, peger han også på sprogets betydning som et socialt konstituerende vilkår. Sociale relationer har betydning for dannelsen af identiteter (i flertal), ligesom det er i sociale fællesskaber, viden skabes og valideres som betydningsfuld.

Barnett Pearce:
Kommunikation og skabelsen af sociale verdener
Dansk Psykologisk Forlag
Barnett Pearce slog igennem med CMM-modellen (Coordinated Management of Meaning) sammen med Vernon Cronen. CMM indgår også i denne bog. Modellen skitserer, hvordan kommunikation er performativ – noget, vi ”gør” sammen – og ser således skabelsen af sociale verdener som noget, der sker på basis af valg- og fortolkningsmuligheder. Kommunikation er mønstre, der skaber – og forstås i – sociale kontekster. Bogen rummer konkrete og praktiske eksempler på den teoretiske forståelse af kommunikation og argumenterer menneskekærligt for, at vi sammen kan skabe foretrukne sociale verdener sammen.

John Shotter:
Conversational Realities. Constructing Life through Language
Sage Publications
Med udgangpunkt i bl.a. sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein undersøger John Shotter, hvordan vi skaber virkeligheder gennem vores samtaler og det sociale liv. Han viser, hvordan konstruktionsprocesser finder sted i kommunikation med eksempler taget fra psykoterapi, ledelse og hverdagslivet. Vi uddrager mening inden for de kontekster, vi skaber med hinanden.

Rom Harré & Grant Gillett:
The Discursive Mind
Sage Publications
Vi skaber os selv og hinanden i kraft af diskurser, som er samfundskulturelt frembragte normer og antagelser. På den ene side er vi underlagt diskurser om fx karriere, udvikling og ledelse, på den anden side er vi selv med til at omforme dem. Det eneste vi med sikkerhed ved om identitet og selvet, er diskurserne! Personligheden er ikke en fast kerne drevet af indre kræfter – ”personlighed” er bestemt af, hvilke diskurser der er fremherskende på et givet tidspunkt i samfundskulturen. Den diskursive psykologi har hentet inspiration hos bl.a. den franske idéhistoriker Michel Foucault.

Rom Harré & Luk van Langenhove:
Positioning Theory
Blackwell
Frem for at tale om mere eller mindre stabile roller, bør socialpsykologien tale om positioneringer, mener forfatterne, der sætter fokus på, hvordan vi i kraft af kommunikation, enten direkte ansigt til ansigt eller i mere bred betydning, løbende positionerer hinanden på forskellige, ofte subtile måder. Vi gør det som en uundgåelig del af kommunikation – og ikke nødvendigvis med en bevidst hensigt. Når vi mærker at blive genstand for negative positioneringer, oplever vi typisk et problem. Forhold som magt og sociale positioner bliver diskuteret indgående.

5 gode om Narrativ tænkning og metode

Michael White:
Kort over narrative landskaber
Hans Reitzels Forlag
Michael White:
Narrativ teori
Gyldendal Akademisk
Michael White:
Narrativ praksis
Gyldendal Akademisk
Michael White:
Narrative Practice and Exotic Lives: Resurrecting diversity in everyday life
Dulwich Centre Publications
Disse bøger indeholder samlet set Michael White’s fornemme og kloge arv til alle, der vil lade sig inspirere narrativt. White udviklede gennem godt to årtier sit narrative perspektiv på menneskers problemer og udviklingsmuligheder. Disse bøger beskæftiger sig med eksternalisering, som var hans første og måske mest kendte narrative metode – men viser også, hvor sofistikeret et handlerepertoire, han skabte, med begreber og metoder som stilladsering, genforfattende samtaler, definerende ceremonier og unikke hændelser. Eksemplariske fremstillinger af, hvad narrativ praksis går ud på.

Gerald Monk & John Winslade:
Når historier kolliderer – om at håndtere konflikter med narrativ mediation
Forlaget Mindspace
Monk og Winslade anvender den narrative tilgang som afsæt for konfliktmediering. Det er vigtigt at skabe nye historier om konflikten og at undersøge både effekten af konflikten samt hvilke håb og ønsker, den berører. Den narrative konfliktmediation har fokus på at udfolde mere righoldige historier om og mellem mennesker. Forfatterne stiller sig forståelsesmæssigt og metodisk i modsætning til mere traditionelle former for konfliktmediation. Monk og Winslade advarer imod, at enkeltpersoner positioneres negativt over for hinanden; frem for at gøre personer til problemet, er det konflikten der er problemet.

5 gode om Eksistentiel tænkning og praksis

Ernesto Spinelli:
Eksistentiel psykoterapi i praksis
Hans Reitzels Forlag
Spinelli’s bog er en grundig indføring i eksistentiel-fænomenologisk tænkning og praksis. Han gør sig til fortaler for en fænomenologisk tilgang: Den professionelle er ”med” og ”for” klienten, hvorved den professionelle indtager nogle undersøgende positioner, hvorfra han lever sig ind i klientens verdensbillede og således arbejder mod en dybere forståelse af den pågældendes problemer. Dette muliggør bl.a. en ”eksistentiel konfrontation”. Spinelli er opmærksom på, hvordan han samskaber terapien med klienten, hvilket peger i retning af en socialkonstruktionistisk inspiration. Endvidere taler han om den professionelles ”u-vidende” position, der synes at korrespondere med den systemiske ”ikke-vidende” position.

Irvin D. Yalom:
Eksistentiel psykoterapi
Hans Reitzels Forlag
Amerikansk eksistentiel psykologis store navn, Yalom, beskæftiger sig med det, han kalder de ultimative livsanliggender: Død, frihed, eksistentiel isolation og meningsløshed, og anskueliggør, hvordan de manifesterer sig både i det almindelige liv og når et menneske oplever psykiske vanskeligheder. Yalom er på en måde inspireret af Freud, selv om han ikke er psykoanalytiker, idet han mener, det er vigtigt, at den enkelte bliver bevidstgjort om dødens, frihedens, isolationens og meningsløshedens aktuelle betydning i tilværelsen. Hans arbejde rækker videre end til psykoterapi, idet han kan inspirere til perspektiver på professionelle samtaler i det hele taget.

Emmy van Deurzen:
Eksistentiel samtale og terapi
Hans Reitzels Forlag
Emmy van Deurzen har gennem mange år været en meget flittig forfatter og sat sit tydelige præg på eksistentiel psykologi. Med afsæt i den europæiske filosofiske tradition argumenterer hun for, at den enkelte må komme overens med tilværelsens eksistentielle dimensioner og dens iboende modsigelser for at leve i meningsfuldhed. Hendes omfattende arbejde kan inspirere til at udvikle eksistentielt farvede samtaler, der handler om de grundvilkår, vi sædvanligvis ikke taler med hinanden om, men har uomgængelig betydning.

Karsten Borg Hansen:
Den ligeværdige dialog
Dansk Psykologisk Forlag
Bogen er en af de bedste danske bøger om eksistentiel psykologi. Karsten Borg Hansen beskæftiger sig med forudsætningerne for, hvordan der kan arbejdes terapeutisk på et eksistens-fænomenologisk grundlag og sætter i denne sammenhæng fokus på en række vigtige eksistensfilosofiske temaer: Dialog og intersubjektivitet, bevidsthed og intentionalitet, tid, krop og spiritualitet. Et grundigt værk, der etablerer et meningsfuldt grundlag for, hvordan tilværelsens eksistentielle dimensioner kan bringes ind i professionelle samtaler.

Bo Jacobsen:
Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi
Hans Reitzels Forlag.
Bo Jacobsen har skrevet en lang række bøger om eksistentiel psykologi og beslægtede emner. I denne bog beskriver han menneskelivets dilemmaer, som er gældende for alle mennesker. Udfordringen er at leve med disse dilemmaer og skabe en meningsfuld eksistens på trods af dem. Kapitlernes overskrifter er sigende: Lykke og lidelse, kærlighed og aleneværen, medgang og modgang, dødsangst og livsengagement, valgfrihed og livsforpligtelser, livets mening i en kaotisk verden.

5 gode om Socialpsykiatri

Lisette Valter & Solveig Roepstorff:
Kontaktperson. At arbejde med og for mennesker med sindslidelser
Hans Reitzels Forlag
Bogen sætter fokus på, hvordan relationen mellem kontaktpersoner i socialpsykiatrien og patienter kan fremmes. Let formidlet knyttes teorier og praksis sammen til en forståelse af, hvordan der kan skabes god og meningsfuld kommunikation. Forfatterne skriver bl.a. om hverdagens store og små samtaler, om dokumentation i det pædagogiske arbejde og om de dilemmaer, der uvægerligt kan dukke op i relationen.

Alain Topor:
Recovery – at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser
Hans Reitzels Forlag
Tankegangen bag recovery er, at man ikke nødvendigvis er uhelbredeligt syg, fordi man får en alvorlig psykiatrisk diagnose. Det viser sig også, at en række mennesker med en diagnose kommer sig helt eller delvist – spontant eller i en proces med støtte fra andre. Topor skitserer, hvad recovery i praksis går ud på og anviser veje, professionelle kan gå for at fremme en helingsproces hos den person, der har en diagnose. Topor har med sine bøger og sit arbejde sat en ny dagsorden i Norden for synet på mennesker med sindslidelser.

Davidson m.fl.:
Practical guide to recovery-oriented practice: Tools for transforming Mental Health Care
Oxford University Press
Davidson har sammen med andre forsket i recovery gennem en årrække. Her betones det bl.a., at sygdom og symptomer må ses i sammenhæng med, hvordan den enkelte forstår sin lidelse i relation til, hvad der er ikke-sygdom: Den pågældendes oplevelse af at styre sit liv mod vigtige mål, den tilværelsesmæssige kronologi, meningsfuldhed m.m. Det handler ikke kun om at definere sygdom, men alt det andet, som mennesket også er. Den behandlingsmæssige tilgang må afspejle denne forståelse, anfører Davidson.

Jaakko Seikkula:
Åben dialog og netværksarbejde
Hans Reitzels Forlag
Den finske psykiater, Jaakko Seikkula har udviklet den såkaldte Vestlaplandsmodel, hvor psykiatrisk tilgang, forståelse og behandling tænkes forfra. Det gælder om at fremme respektfulde åbne dialoger og mobilisere det sociale netværk, når en person viser tegn på psykisk lidelse. I praksis arbejdes der efter syv principper; et vigtigt kendetegn ved metoden er, at der er et nært samarbejde mellem professionelle, patient og pårørende m.fl. Skellet mellem professionelle og ikke-professionelle er brudt ned. Seikkula er inspireret af bl.a. socialkonstruktionisme.

Svend Aage Rasmussen:
Det fjendtlige sprog. Refleksioner over udviklingen i psykiatrien
Fokus på Familien
Psykologen Svend Aage Rasmussen har gennem mange år arbejdet i psykiatrien. Med afsæt i systemisk, narrativ og socialkonstruktionistisk tænkning skriver han i denne artikel kritisk om, hvordan sproget har betydning for behandlingen af patienter; hvordan formuleringen af problemer udstikker behandlingsmæssige veje, og hvad den sproglige patientgørelse i det hele taget indebærer i den fælles, sociale verden. Artiklen er at finde i tidsskriftet Fokus på Familien, vol. 31, fra 2003.

6 gode om Familier og familiebehandling

Eia Asen, Neil Dawson, Brenda McHugh:
Flerfamilieterapi
Hans Reitzels Forlag
En nyklassiker fra bl.a. Eia Asen, børne- og ungdomspsykiater og direktør for Marlborough Familiecenter i London. I flerfamilieterapi får familier mulighed for at give hinanden gensidig feedback gennem fælles aktiviteter – og overvinde social isolation og stigmatisering. Tilgangen er i høj grad systemisk og afspejler en bestræbelse på at gå andre veje i familiearbejdet, som kan skabe nye og mere mangfoldige perspektiver på problemer og forandringsmuligheder.

Eia Asen & Michael Scholz:
Flerfamilieterapi i praksis. Begreber og teknikker
Hans Reitzels Forlag
Denne bog kan siges at bygge videre på den forrige og indeholder en lang række praktiske eksempler på teknikker og øvelser, beregnet for arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Asen og Scholz præsenterer masser af aktiviteter baseret på systemteori, som har til hensigt at forny sociale samspil, og som lader sig omsætte til arbejdet med familier i grupper eller individuelt.

Håkon Hårtveit & Per Jensen:
Familien – pluss én
Tano Aschehoug
Bogen er en solid gennemgang af ideerne og principperne bag systemisk og narrativ familieterapi. Forfatterne skitserer det historiske forløb op til nutiden, og undervejs giver de et indblik i bl.a. den strukturelle tradition, Milano-skolen, den løsningsfokuserede tilgang og den narrative tilgang. Det er også en ideel indføring i systemisk og socialkonstruktionistisk tænkning i det hele taget.

Borrik Schjødt & Thor Aage Egeland:
Fra systemteori til familieterapi
Jørgen Paludan Forlag
De to norske psykologers klassiker, som udkom første gang i begyndelsen af 1990’erne, er en af grundbøgerne på området og beskriver den systemiske tænknings udvikling og betydning for praktisk familieterapi. I den danske udgave er der en gennemgang af den hjemlige udvikling på området.

Michael White & Alice Morgan:
Narrativ terapi med børn og deres familier
Akademisk Forlag
Narrativ terapi er oprindeligt udviklet i en familiebehandlingskontekst, hvor Michael White tidligt begyndte at arbejde med metoden eksternalisering, dvs. at flytte et problem uden for personen. Denne bog er enkelt bygget op og rummer inspiration for dem, der har samtaler med børn og deres familier. Det gælder ifølge forfatterne om at facilitere en måde at tale sammen på, som muliggør et værdsættende fællesskab med og omkring barnet – hvor barnets evner og ønsker valideres positivt, pegende frem mod en fælles positiv fremtid i familien.

Per Schultz Jørgensen, Lars Dencik, Dion Sommer:
Familie og børn i en opbrudstid
Hans Reitzels Forlag
Forfatterne er nogle af landets førende forskere på området. De tegner et portræt af den moderne families vilkår under hastig samfundsmæssig forandring – i et social- og udviklingspsykologisk perspektiv. Her er statistikker og analyser, der samlet set på et generelt plan skitserer de betingelser, børnefamilien har i dag. Bogen handler om familier på tværs af sociale vilkår, men beskæftiger sig også i et særligt kapitel med socialt udsatte familier. Et fremragende baggrundsperspektiverende værk, som familiebehandling og socialt arbejde med familier kan lade sig inspirere af.

4 gode om Misbrug

Birgit Trembacz:
Familier med alkoholmonstre
Dansk Psykologisk Forlag
Med masser af praktiske eksempler og virkelighedsnære beskrivelser er denne bog et vellykket forsøg på at integrere teori, praksis og metode i misbrugsbehandling. Trembacz gør op med den opfattelse, at et alkoholproblem kan forstås som et isoleret problem hos den enkelte. Hele familien og ikke mindst børnene bliver berørt. Bogen anvender bl.a. systemiske, narrative og eksistentialistiske indfaldsvinkler i behandlingen.

Insoo Kim Berg & Scott D. Miller:
Working with the Problem Drinker
W.W. Norton
Brief Family Therapy Center I Milwaukee har været centrum for udviklingen af den løsningsfokuserede metode. I denne bog redegør Kim Berg og Miller eksemplarisk for, hvordan metoden kan anvendes i forhold til personer med et alkoholproblem. Etablering af mål og samarbejde er bl.a. væsentlige forudsætninger for terapeutisk at muliggøre en forandring. Og frem for at fokusere på psykopatologi bør den professionelle søge efter løsninger på problemet sammen med klienten.

William R. Miller, Stephen Rollnick, Christopher C. Butler:
Motivationssamtalen i sundhedssektoren
Hans Reitzels Forlag
Amerikanerne Miller og Rollnick har udviklet ”Motivational Interviewing”, der kan anvendes i en række forskellige sammenhænge, hvor det er relevant at undersøge, afklare og skabe motivation, der har med mulige forandringer i livet at gøre. Især inden for misbrugsområdet har tilgangen vundet udbredelse. Metoden er såkaldt evidensbaseret med fokus på, hvad der virker. Bogen fremhæver metodens centrale principper, bl.a. betydningen af at skabe en samarbejdsalliance og at udforske personens ambivalens i forhold til problemet.

Peter Ege:
Stofmisbrug og afhængighed – hos unge og voksne
Hans Reitzels Forlag
Peter Ege er tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune og har beskæftiget sig med stofmisbrug gennem mange år. Ege debatterer, hvordan vi samfundsmæssigt stiller os i forhold til problemet og fænomenet stofmisbrug og mener, at vi bør forstå det bedre frem for at bekæmpe det. Desuden beskriver han de grundlæggende faktuelle aspekter af stofmisbruget; bl.a. hvad stofmisbrug er, og hvorfor nogle vælger denne løbebane. Bogen fortæller om stofferne, hvordan og hvorfor de virker – og om de personlige og samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbruget.

7 gode om Udsatte grupper og socialt arbejde

Pär Nygren:
Udvikling og kvalitet i psykosocialt arbejde
Dansk Psykologisk Forlag
Bogen er en generel indføring i teori og metode med det formål at definere, udvikle og sikre kvalitet i psykosocialt arbejde. Pär Nygren, der primært forsker i socialt udsatte børn og unges udvikling samt i professionslæring inden for det sociale og pædagogiske område, præsenterer en deltagerstyret model for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring med en metodik, som er udviklet specielt psykosocialt arbejde.

Tine Egelund & Turf Böcker Andersen (red.):
Behandling i socialt arbejde. Begreb og praksis
Hans Reitzels Forlag
Målet med denne antologi er at diskutere og problematisere den mangfoldighed af praksisformer, der i behandlingens navn udfoldes på det sociale område, anfører redaktørerne i forordet. Behandling er en strategi, der skal skabe forandring i marginaliserede menneskers liv. Det er en positiv, men uspecifik bestræbelse på at hele, udvikle og forbedre det menneske, der på den ene eller anden måde vurderes som mangelfuldt. Bogen rumme mange spændende og udfordrende perspektiver på socialt arbejde.

Morten Ejrnæs m.fl.:
Sociologi og socialt arbejde
Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag
Bogen beskæftiger sig med sociologiske teorier og empiri, der har relevans for socialt arbejde. Forfatterne har en række fokuspunkter i kikkerten, som ses i lyset af den generelle samfundsmæssige udvikling: Familie, beskæftigelse, arbejdsløshed, fattigdom, etniske minoriteter og sociale netværk. Og forfatterne drøfter vilkårene for socialt arbejde.

Michael Hviid Jacobsen (red.):
I samfundets sprækker
Aalborg Universitetsforlag
Bogen handler ikke direkte om socialt arbejde, men beskæftiger sig indgående med en række miljøer og grupper på kanten af samfundet eller med en særlig selvforståelse og identitetsopfattelse. Det er mennesker, der må håndtere deres anderledeshed på særlige måder, fx vagabonder, prostituerede og indsatte i fængsler. Bogen er en forløber til en anden om Upassende Sociologi!

Lars Benjaminsen:
Hjemløshed i Danmark
SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd
SFI har i de senere år jævnligt kortlagt hjemløsheden i Danmark – senest i 2013. Denne sociologiske kortlægning viser udviklingen, skitserer baggrunden for bl.a. unges og etniske minoriteters hjemløshed, beskriver faktorer som psykisk sygdom og misbrug samt den sociale indsats på området. En redegørelse, som giver en god baggrundsforståelse for hjemløsheden som socialt problem.

Kari Killén:
Omsorgssvigt. Det teoretiske grundlag
Hans Reitzels Forlag
Kari Killén har gennem mange år forsket og skrevet om omsorgssvigt. I denne fjerde udgave af Omsorgssvigt bliver viden om praksisfeltet integreret med teori om omsorgssvigt, tilknytningsteori og hjerneforskning. Killéns arbejde har også ført til metodeudvikling i dette særlige praksisfelt, der vedrører børnemishandling og andre former for omsorgssvigt.

Hanne Kathrine Krogstrup:
Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor
Systime
Forfatteren beskæftiger sig med, hvordan brugere kan inddrages i kvalitetsvurderingen på det sociale område i den offentlige sektor. Bogen rummer en argumentation for, hvordan indsats, læring og evaluering kan kvalificere og udvikle den sociale sektor. Krogstrup fremfører bl.a., at der er forskel på ”tamme” og ”vilde” problemer. Tamme problemer lader sig let definere, kan afgrænses fra andre problemer, og der kan objektivt set findes en bedste løsning på dem. Det er lige modsat med de vilde problemer, som findes bl.a. inden for det sociale område.