Nye samarbejdsformer på tværs
Samarbejde mellem lærere og pædagoger som følge af den nye folkeskolereform er et markant eksempel på nye samarbejdsformer i offentlige organisationer.
Skolelærere og pædagoger skal til at arbejde sammen om fremtidens såkaldte heldagsskole, som Folketinget med den nye folkeskolereform har vedtaget. Den politiske intention er at skabe en bedre skole for eleverne, så de ”møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser”, som der står på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Det meget omtalte fokus på inklusion suppleres i reformen med bl.a. nye læringsformer for eleverne, som indebærer andre måder at organisere og samarbejde på for de faggrupper, der skal fremme elevernes læring. Intentionerne i reformen udtrykkes bl.a. i begreberne om ’den åbne skole’, hvor nærområdet i form af bl.a. lokale foreninger og kulturinstitutioner tænkes inddraget, og i ’understøttende undervisning’, som skal fremme elevernes mangfoldige måder at lære på. Disse begreber indebærer i praksis, at nye og andre fagpersoner end skolelærerne involveres i elevernes skoledag og læring, først og fremmest pædagoger fra fritidsordningerne. Og derfor er det min påstand, at selve organiseringen lægger op til, at også de fagprofessionelles læringsformer kommer på dagsordenen!
Folkeskolereformen er formentlig det mest markante udtryk for den tendens, der kan aflæses i den offentlige sektor for tiden – at samarbejde på tværs af områder skal fremme kvalitet og resultater for borgerne. Af andre eksempler kan nævnes samarbejde mellem sociale myndigheder, skoler og daginstitutioner, med henblik på at opspore og forebygge sociale problemer hos børn fra udsatte familier, inden der kommer en egentlig sag ud af det i socialforvaltningen. Et andet eksempel er samarbejde mellem beskæftigelses- samt sundheds- og socialfaglige medarbejdere for at skabe synergi, så flere mennesker – især de borgere, der næsten er ”opgivet” – kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. En sådan indsats er senest blevet dokumenteret efter et forsøgsprojekt, hvor tværfagligt personale arbejdede for, at borgere tilsyneladende langt fra et job kunne få mulighed for igen at komme tæt på arbejdsmarkedet. Der er også politisk opmærksomhed på samarbejde mellem det offentlige og det private – og mellem myndigheder og civilsamfund, fx frivillige.
Det er eksempler på, at der er skred i samarbejdsflader og organisering om indsatser, der har til formål at øge kvalitet og resultater i det borgerrettede arbejde inden for meget forskellige områder. Men fællesnævneren er, at faglighed, flerfaglighed og tværfaglighed får nye rammer og muligheder og skal ses i lyset af de vilkår, som enten lovgivning eller kommunale/lokale initiativer stiller. Måske skal faglige principper og fremgangsmåder endda i et vist omfang tænkes forfra; med mulighed for, at fagprofessionelle kan udvikle nye løsninger, handlemuligheder og samarbejdsrelationer.
Selv om jeg har skitseret tendensen helt overordnet, kan det have helt konkret betydning for den enkelte fagprofessionelle i hverdagen – og for det arbejdsfællesskab eller team, den pågældende er med i: Hvilke mål kan vi arbejde efter? Hvordan skaber vi tillid og trivsel sammen? Hvor kan jeg blive bedre? Hvad behøver jeg ikke længere at fokusere så meget på? Hvordan skaber vi fælles forståelse af opgaven…?
Aktionslæring udtrykker, at handlinger/erfaringer og refleksion/almengørelse hænger nøje sammen. Case- og dialogbaseret supervision sigter mod at skabe tæt forbindelse mellem professionel praksis og tænkning. Nye samarbejdsformer og ændrede professionelle tilgange, som skal øge kvaliteten for borgerne, kan kalde på supervision, når supervision forstås som en fælles, professionel platform, der understøtter, at de nye veje kan gåes.
Det er i grænselandet mellem to eller flere velkendte territorier, nye samarbejdsflader og –konstellationer kan muliggøre nyskabelser. Som det så smukt undertiden udtrykkes, så kan vi tegne landkortet, mens vi går vejen.
Jakob Hassing Pedersen
Udviklingsdirektør, cand. psych. aut.