Supervisionens udbredelse i Danmark
Supervisionshuset har sat sig for at kortlægge omfanget af supervision inden for beskæftigelsesområdet, samt socialt og pædagogisk arbejde i bred forstand. Der er formentlig ingen, der har det fulde overblik over, hvor mange timer og penge,der årligt anvendes på supervision. Vi har gennemgået en række undersøgelser, der giver nogle delsvar.
Supervision er en anerkendt og udbredt strategi til kvalitetsudvikling i arbejdet med mennesker. Ikke desto mindre findes der stort set ingen empirisk baseret viden om supervisionens egentlige omfang og anvendelse.
Fokus på kvalitet og faglig udvikling! Sådan står det ofte i diverse medarbejderkodeks og værdigrundlag hos mange offentlige organisationer i Danmark. Der stilles større og større krav til, at medarbejderne ikke blot udfører deres daglige opgaver, men også at de gør det baseret på fagligt kvalificeret refleksion. Supervision indgår som led i kompetenceudvikling og efteruddannelse i mange sammenhænge.
Supervision er i dag så eftertragtet en ydelse, at markedet tilsyneladende er umætteligt! Men hvor meget superviseres der i grunden? Det er der næppe nogen, som ved.
Heller ikke kommunerne, som formentlig er den største forbruger af supervision i Danmark, har et overblik over, hvor mange penge og timer der anvendes. Men de spredte undersøgelser, der hidtil er lavet, indikerer, at der er tale om betydelige tal.
Vi har derfor sat os for, at indsamle viden om supervisionens udbredelse inden for beskæftigelses-, social-, sundheds- og børn og ungeområderne, og har fundet frem til de nedenfor nævnte undersøgelser, som giver et indblik i udbredelsen inden for visse fagområder.
Rundspørge i Socialpædagogernes Landsforbund
I september 2007 refererede SLs fagblad ”Socialpædagogen” til en undersøgelse foretaget af forbundet selv. 524 medlemmer gennemførte undersøgelsen, og resultaterne viste, at 7 ud af 10 (68,4 %) modtog supervision på arbejdspladsen, men at kun de 38,8 % mente at få det i tilstrækkelig grad.
Endvidere viste undersøgelsen, at supervisionen oftest blev foretaget af en ekstern supervisor. I over halvdelen af tilfældene foregik den sjældnere end en gang om måneden og i knap 40 procent af tilfældene foregik den sjældnere end en gang om ugen, men mindst en gang om måneden.
Læs den fulde undersøgelse her
I foråret 2007 offentliggjorde SL desuden en artikel på sin hjemmeside, hvor det fremgik, at det i forbindelse med en tv-udsendelse fra Strandvænget i Nyborg blev undersøgt, hvorvidt der blev arbejdet med supervision blandt landets sociale tilbud inden for handicap, sindslidende og udsatte børn og unge. Her svarede syv ud af ti ledere, at det gjorde de i meget høj eller høj grad, mens kun to procent svarede ”slet ikke”. Læs artiklen her:
Basispladsinstitutioner i Københavns Kommune
I 2008 udgav Københavns kommune resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor kommunens basispladsinstitutioners kendetegn blev undersøgt. En basispladsinstitution er en almindelig daginstitution, som typisk har en gruppe på 6-8 børn med særlige behov.
Her svarede 10 ud af 21 institutioner, at de modtog supervision fra en ekstern konsulent. Varigheden af sessionerne var typisk på 1-2 timer og foregik i gennemsnit 5-6 gange på et år. Seks ud af de ti institutioner havde modtaget supervision i fem år eller mere.
8 ud af 21 institutioner svarede, at de modtog supervision fra en kommunalt ansat PPR. Der blev generelt superviseret lidt færre gange af kommunalt ansatte konsulenter pr. institution end af eksterne.
Familieplejeundersøgelse
I september 2011 gennemførte SL endnu en undersøgelse, denne gang af familieplejere. Undersøgelsen blev foretaget i kølvandet på ”Barnets reform”. Reformen lagde op til, at almene plejefamilier har ret og pligt til supervision, og at denne skal øges med gennemsnitlig 19 timer om året, mens supervision for kommunale plejefamilier med børn med særlige behov skal øges med 39 timer. Stigningerne skal ses i forhold til det antal timer plejefamilierne hidtil havde modtaget. Det er den enkelte families behov, som er afgørende for timetallet.
Resultaterne viste, at 416 ud af 434 havde modtaget supervision, men at den i gennemsnit kun var foregået i 10,1 timer. Undersøgelsen viste endvidere, at 68 % af plejefamilierne ikke modtog den lovpligtige mængde af supervision.
Endvidere angav plejefamilierne, at 38 % af dem modtog supervision fra en ekstern konsulent – uafhængig af kommunen. Supervisor havde i 28 % af tilfældene også varetaget andre funktioner i forhold til plejefamiliernes ansættelse.
Specialpædagogiske boenheder
Anvendt KommunalForskning offentliggjorde i en rapport en undersøgelse foretaget i 2010-2011 af Aalborg Universitet. Her blev fem specialpædagogiske boenheder for voksne i forskellige regioner adspurgt om arbejdsbelastninger og pædagogiske udfordringer.
Af rapporten fremgår det, at 51 % af medarbejderne angav at have modtaget supervision i de seneste to år. På en af boenhederne var det 75 % der havde modtaget supervision i de seneste to år, på en anden boenhed var det 20 % og på de øvrige tre ca. 50 %. En af enhederne havde en bestemt kvote, de kunne bruge på supervision, hvilket ikke var gældende for de øvrige enheder. Altså modtog de i alt væsentlig mindre supervision sammenlignet med SLs undersøgelse, hvor det var 7 ud af 10.
Læs den fulde undersøgelse her
Børn- og ungeområdet
I 2013-2014 er Metropol i gang med en undersøgelse af supervisionens udbredelse i alle Børn- og ungeafdelinger i Danmark. Undersøgelsens endelige resultater er endnu ikke offentliggjort, men foreløbigt ser det således ud:
Overordnet set forekommer supervision regelmæssigt i langt størstedelen af B & U afdelingerne i kommunerne. I mere end 50 procent af tilfældene er supervision en del af en samlet faglig metode/strategi. Supervisionen foregår oftest på medarbejdernes initiativ – evt. i samråd med lederen. I 84 procent af tilfældene er der tale om gruppesagssupervision med en ekstern supervisor.
Individ- og familieomsorgen i svenske kommuner
I 1999 blev der gennemført en større undersøgelse af supervisionens udbredelse og anvendelse i socialt arbejde i alle svenske kommuner.
Her tilkendegav de adspurgte 412 mellemledere, at 3587 medarbejdere ud af 4416 modtog supervision på undersøgelsestidspunktet, hvilket svarer til 81 %. I alt var der 550 supervisionsgrupper fordelt på de 70 kommuner.
93 procent fik gruppesupervision, seks procent både gruppe- og individuel supervision, mens én procent modtog individuel supervision.
I børn- og ungegrupper var det 83 procent, der modtog supervision, i misbrugsgrupperne det 77 procent og på voksenområdet i øvrigt 73 procent.
44 procent af forløbene havde en varighed på over et år, 32 procent mellem et halvt til et års varighed. I 74 procent af tilfældene mødtes de hver 14. dag og i 55 procent af tilfældene var det af 2-3 timers varighed. Altså er der tilsammen i gruppen på et år brugt flere ugers arbejdstid på supervision.
Læs den fulde undersøgelse her
Vores søgen er langt fra slut! Vi uploader naturligvis løbende med yderligere materiale, når vi finder mere. Vi vil også gerne have dit input. Så lad os endelig vide, hvis du har kendskab til supervisionens udbredelse inden for eksempelvis et særligt felt – eller har en spændende kommentar til, hvad vi har samlet.
Julie Christensen
Researcher, stud.pæd.soc., Supervisionshuset