Hvad er effekten af supervision?
Supervision skal bl.a. understøtte kvalitet og faglig udvikling. Hvad er den reelle effekt af supervision? Vi gennemgår en række undersøgelser, både danske og svenske, for at indkredse svaret. Selv om det ikke er muligt at give et samlet overblik, tyder undersøgelserne på, at supervision har betydning for en række aspekter af socialt arbejde.
Ligesom der mangler et samlet overblik over supervisionens udbredelse i Danmark, ligeså gælder det også effekten af supervision.
Når der i dag er så stort fokus på kvalitet og faglig udvikling, kan man undre sig over, hvorfor det ikke er en selvskreven del af supervisionens praksis også at undersøge dens effekter. Ikke mindst for at styrke feltets berettigelse og understrege dets vigtighed.
Supervisionshuset arbejder med at undersøge og påvise effekter af supervision ud fra en opfattelse af, at det er vigtigt, at en organisation, dens ledelse og medarbejdere får at vide, hvad den får ud af at investere tid, penge og energi i supervision.
I det følgende gives en oversigt over resultater fra de undersøgelser, som også er nævnt i bloggen om supervisionens udbredelse. Det er undersøgelser, som også sætter fokus på effekterne af supervision.
Rundspørge i Socialpædagogernes Landsforbund
I september 2007 refererede SLs fagblad ”Socialpædagogen” til en undersøgelse foretaget af forbundet selv. 524 medlemmer svarede i undersøgelsen. Resultaterne viste, at ud af de 68,4 % af de adspurgte, der modtog supervision på arbejdspladsen, var 28,8 % meget enige i udsagnet ”jeg udvikler mig fagligt, fordi jeg får supervision”. 53,4 % angav at være enige. 12,7 % var hverken enige eller uenige. 4,8 % var uenige og kun 0,3 % var meget uenige.
I samme undersøgelse fremgik det desuden, at 65,7 % af de 516 besvarelser mente, at mere supervision på arbejdspladserne er meget vigtigt til at undgå problematikker lignende den, som en tv-udsendelse om personalets omsorgssvigt af udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget i Nyborg afslørede. 53,4 % af respondenterne mente, at det var vigtigt med mere supervision. 31,0 % mente det var vigtigt. 2,1 % angav mindre vigtigt, mens 0,4 % ikke fandt det vigtigt og 0,8 % angav ”ved ikke”.
Læs den fulde undersøgelse her
Basispladsinstitutioner i Københavns Kommune
I 2008 udgav Københavns kommune resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor kommunens basispladsinstitutioners kendetegn blev undersøgt. En basispladsinstitution er en almindelig daginstitution, som typisk har en gruppe på 6-8 børn med særlige behov.
Her svarede 10 ud af 21 institutioner, at de modtog supervision fra en ekstern konsulent. 8 ud af 21 modtog supervision fra en kommunalt ansat PPR.
Temaerne i supervisionen er prioriteret i rækkefølge: Det pædagogiske arbejde med det enkelte barn, fagligt-personlige forhold f.eks. psykiske belastninger ved arbejdet, samarbejdet med forældre og det pædagogiske arbejde med børnegrupper. I supervisionen med eksterne psykologer og konsulenter blev der dog ikke superviseret om fagligt-personlige forhold, men til gengæld fyldte arbejdet med børnegrupper mere.
Ni ud af ti institutioner tilkendegav, at den supervisionsform, der var etableret på undersøgelsestidspunktet, dækkede medarbejdernes behov i nogen eller i høj grad.
Få institutioner mente, at supervision af en kommunalt ansat psykolog eller konsulent dækkede medarbejdernes behov, fem mente at behovet blev dækket i nogen grad og tre i lav grad.
Lederne, der blev spurgt i undersøgelsen, var enige om, at supervisionen havde stor betydning for pædagogiske arbejde: 19 ud af 20 svarede, at supervision havde meget stor betydning.
Specialpædagogiske boenheder
Anvendt KommunalForskning offentliggjorde en undersøgelse foretaget i 2010-2011 af Aalborg Universitet. Her blev fem specialpædagogiske boenheder for voksne i forskellige regioner adspurgt om arbejdsbelastninger og pædagogiske udfordringer.
Medarbejdernes vurderinger af, i hvilket omfang de oplever behov for supervision, var meget forskellige. Af de 51 % af medarbejderne, der i spørgeskemaet angav at have modtaget supervision inden for de seneste to år, vurderer flertallet, at den har været nyttig. 60 % angav at den i høj grad havde været nyttig, og 31 % i nogen grad. Samtidig ytrede medarbejderne også ønske om, at modtage endnu mere supervision.
Blandt de medarbejdere, som oplevede supervisionen som vigtig, syntes den at opfylde forskellige behov. Nogle medarbejdere værdsatte en supervision, der sigtede mod at opnå et fælles fagligt fokus og oplevede supervisoren som en faglig autoritet.
Andre medarbejdere gav udtryk for at savne muligheden for åbent at kunne reflektere over egen praksis uden at der var et autoritetsforhold fra enten boenhedens eller supervisors side.
Læs den fulde undersøgelse her
Børn- og ungeområdet
I 2013-2014 er Metropol i gang med en undersøgelse af supervision i alle kommunale Børne-/Ungeafdelinger i Danmark. Undersøgelsens endelige resultater er endnu ikke offentliggjort, men foreløbig er man nået frem til nogle spændende delresultater.
Lederne vurderer, at supervisionen har disse effekter:
- 86 % medarbejdertilfredshed
- 83 % stor faglighed
- 77 % større trivsel
- 83 % fagligt fællesskab
- 65 % faglig åbenhed om ”ens sager”
- 57 % direkte indflydelse i en børnesag
- 51 % bedre sagsbeslutninger
- 47 % medarbejderfastholdelse
Supervisionen har i mindre grad effekt i forhold til lavere sygefravær, ændret sagspraksis, hurtigere sagsbeslutninger, færre klientsager og færre (proces) fejl.
Lederne vurderer, at årsagerne til den positive effekt er:
- 81 % medarbejderne efterspørger selv supervision
- 80 % lederne støtter op om supervisionen
- 73 % ser supervision som noget der indgår, som en del af en samlet faglighed
- 70 % ser supervisionen som en del af personaleplejen
- 67 % medarbejderne føler sig støttet i deres arbejde
Dog skal det tilføjes at kun 31 % af lederne evaluerer på supervisionen, og kun 10 % angiver at se ”klare effekter” fra supervisionen.
I henhold til negative effekter angiver lederne, at 33 % af deres medarbejdere ikke får noget ud af supervisionen og 23 % synes, at der er mangel på tid.
Individ- og familieomsorgen i svenske kommuner
I 1999 blev der gennemført en større undersøgelse af supervisionens udbredelse og anvendelse i socialt arbejde i alle svenske kommuner.
Her tilkendegav de adspurgte 412 mellemledere, at 3587 medarbejdere ud af 4416 modtog supervision på undersøgelsestidspunktet, hvilket svarer til 81 %. I alt var der 550 supervisionsgrupper fordelt på de 70 kommuner.
Arbejdsledernes opfattelser af supervisionens målopfyldelse samles i tre kategorier:
- Styrkelse af specifikke professionelle kvalifikationer (metodeudvikling, formidling af teori og forskningsresultater m.m.)
- Pleje og personlig udvikling af personalet (forebyggelse af stress og udbrændthed, styrkelse af personalets bevidsthed om sig selv m.m.)
- Klientorientering (øge forståelsen for klienternes situation m.m.)
96 % af arbejdslederne mente, at supervisionen bidrog til øget selvindsigt blandt socialarbejderne, 85 % pegede på supervision som et værn mod stress og udbrændthed, 78 % så det som metodeudviklende, mens kun 32 % mente, at supervisionen forøgede den teoretisk og forskningsmæssige viden. 68 % af lederne angav, at supervisionen bidrog til opfyldelse af klientorienterede mål.
Opsummering
Sammenfattende viste resultaterne altså, at arbejdslederne mente, at supervisionen opfyldte et flertal af formål. Dog var der en klar tendens til, at lederne lagde mest vægt på det personlighedsudviklende og personaleplejende formål, og det er også disse, supervisionen bedst realiserer. Metodeudviklende formål tildeles også megen vægt, mens teori- og forskningsformidling kun fandt sted i begrænset omfang. En hensigt med at skabe øget forståelse for klienternes situation var det sværere at finde en effekt af, men lederne fandt alligevel, at supervision havde en direkte klientrettet effekt.
Læs den fulde undersøgelse her
Har du kendskab til yderligere materiale eller undersøgelser, som kan gøre os endnu klogere på supervisionens effekter, så hører vi gerne fra dig.
Supervisionshuset har sat sig for at indsamle, udvikle og formidle viden om supervision. En væsentlig del af dette arbejde angår også effekter af supervision. Vi vil arbejde på flere måder. Bl.a. med udviklingsprojekter med action learning karakter. Og med at indsamle data fra en bred vifte af supervisionsopgaver, som kan skabe indsigt i, hvad der virker – og hvorfor – i supervision.
Julie Christensen
Researcher, stud.pæd.soc., Supervisionshuset